Mester Johannes Eckehart 1260-1328

Virkelighed er Ånd


eckhartMester Johannes Eckehart var tysk dominikaner. Som sin ordens mest fremragende repræsentant sad han to gange på den dominikanske lærestol ved universitetet i Paris.

Han kom til at leve med eftervirkningerne af Bernhards højsangsprædikener. Han var enig med sin forgænger på posten, Thomas Aquinas, i at sætte ratio, fornuften, i højsædet men argumenterede med nyplatonisk idealisme mod Aquinas’ aristotelisk prægede verdensbillede.

Eckeharts tyske prædikener blev afholdt for beginerne, kvindelige lægteologer, hvoraf nogle, som læste de franske udgaver af Bernhards højsangsprædikener, tolkede Bernhards kærlighedsmystik på en kropsnær og erotisk måde. Som om troens krop var det samme som menneskets legeme og ikke et billede på menneskets indre. Dermed gødede de jorden for sproget i pseudo-bernhardinsk andagtslitteratur og zinzendorphsk pietisme, der skulle dukke op fire århundreder senere.

Margaret af Porete, som selv var beginer, og Mester Eckehart forsøgte at rette de ivrige kropskærlige lægteologer ind med en teologi, der ikke benægter kærlighed men forkynder, at kærlighed skal frigøres af intellektet og ikke af kroppen. Beginernes radikale synspunkter og Margeret af Poretes teologi inspirerede Eckehart til at udvikle en intellektuelt baseret forkyndelse om en fuldkommen forening af Gud og sjæl, der søgte at gå beginernes i møde. Det bragte dem begge på kant med kirken.

Margaret af Porete blev brændt i 1310 og Mester Eckehart anklaget og dømt for at være kætter, men han døde i 1328, før retssagen var forbi.