Et kristenmenneskes frihed: Hvad er kristendom?

Tro som noget man er og som noget man gør


 

Bernhard af ClairvauxKristendom er gentagelse. Fordi mennesket grundlæggende er glemsomt skal det dagligt øve sig i dyder. Det er et livslangt projekt, hvor forholdet til næsten er i centrum. Et kristenmenneske sættes fri af sin selvcentrering, så det kan åbne sig ud ad og drage omsorg for omverden. Det beskrev Martin Luther fornemt i sit frihedsskrift fra 1520: Et kristenmenneskes frihed.

Det er en frihed under ansvar. Mennesket vil gerne det gode, men glemmer undervejs hvor det er på vej hen. Her kommer ritual og tradition ind som meningsbærende hjælp.

Der kan hentes inspiration fra en lang tradition fra så forskellige teologer som Bernhard af Clairvaux (Cistercienserordenens bannerfører i det 12. Århundrede og bl.a. årsag til at Esrum kloster blev bygget)  og P. G. Lindhardt (eksistensteolog, professor fra det 20. Århundrede).

I den tradition gælder det om at finde en rytme, en kristen livsform som tager udgangspunkt i at opbygge fællesskab forbundet med dagligdag og gudstjeneste. Som Bernhard og Lindhardt opfattede kristendom handler den, med nutidige ord, om medejerskab, om deltagelse, participation. Ja, kort sagt om, hvordan hverdage og søndage kan forbindes. Og om hvordan vi sammen kan opbygge fællesskaber ved at gøre gudstjenesten til en frodig oase midt i hverdagens ørkenvandring.